søndag den 23. september 2012

Nye farver - nye tider

Bliv nu ikke alt for overrasket, jeg har bare lige leget lidt med layout her på bloggen. Farven lilla, så bliver det ikke mere mig ;0)
Har overvejet lidt hvordan man får kommentarer på indlæggene, gad vide om man kan tage et FOF kursus i at lave blogs ??
Nå, men listen med blog jeg følger med i et også blevet opdateret og Farmorfabrikken er kreabloggen, mens Julia er god for lidt eftertænksomhed og et smil.

Lørdag havde jeg alene aften, da Boris var på tur. Og der blev strikket og travlet op. Jeg har fundet Crazy kjolen frem af poserne og travlet op på det ene ærme, så jeg kan få aflukning til at se ordentlig ud. Så det andet ærme skal også have en tur på et tidspunkt. Men jeg kunne så godt tænke mig at den blev færdig denne vinter og så er der ingen vej udenom.

Den grå cardigan begynder nu også at tage form, det sidste forstykke er påbegyndt, måtte dog lige travle det op også, da jeg var ved at strikke to højrestykker (???). Hvorfor tror man at det er muligt at starte strikketøj op til en strikkecafe hos Garnheksen, DET ER DET IKKE!

Endelig sesr jeg nu frem til møde med de fynske tøser på onsdag, hvor Pernille lægger hus til en omgang strik.Her skal vi også have de sidste detaljer på plads til arrangement hos Ingelise Lebech, som Lærke har været projektleder på og det arbejde har hun gjort til UG. Noget af en spidskompetance hun har der. Det bliver spændende at høre mere om free form om forsøge at gøre kunsten efter.

Nå, klokken nærmer sig eftermiddagskaffe, jeg tror jeg vil overraske min rengøringsmand med nybagt kage og lækker kaffe med rigtig mælkeskum. En fantastisk gave fra min mødregruppe, en mælkeskummer.

3 kommentarer:

  1. Hej søde,
    Tak for komplimentet! Er rigtig spændt på at se, hvor langt du er nået på både den grå og på crazy... Kan du ikke tage det med til Ingerlise?
    På glædeligt gensyn ;o))
    Lærke

    SvarSlet
  2. Håber I får/havde en god og inspirerende tur!
    Hvad med nogle billeder af dine projekter?
    Kh. Johanne

    SvarSlet
  3. Ja, det var jo faktisk derfor jeg i sin tid oprettede denne blog, så jeg kunne tage billeder af projekterne, absolut ikke en dårlig ide. Må altså tage mig sammen. Det ville dog uden tvivl være en oplagt chance for at se hvad der gemmer sig rundt om i huset.....

    SvarSlet