mandag den 24. december 2012

Strikkejul

Så er første ærme fiks und fertig, og der er begyndt på det andet.
Jeg har også lige været ude at blive luftet, sneen er næsten væk, så det bliver ikke hvid jul her. Var en smut forbi Christels butik og trykke næsen flad mod vinduet.... Boris moppede med at det nu er to år siden jeg fik mit sjal og det er endnu ikke færdigt..... Men jeg lovede at det nok skal blive det på et tidspunkt.

Skulle man ikke lige strikke kanten færdig og så gøre sig juleklar ;0)

Rigtig glædelig jul til alle jer der måtte kigge forbi.

onsdag den 19. december 2012

Nu er der ikke længe til ......JUL

Så jeg er begyndt at strikke en julesok, og nej ingen ambitioner om at den skal være færdig i år.
Stine som jeg strikke med hos Heksen har designet og skrevet en udførlig opskrift, garnet er naturligvis fra Heksen selv. Superlækkert uldgarn strikket på p 5.

To arbejdsdage og så er der FERIE, og jeg glæder mig. Fredag skal der udveksles gaver med familien og nydes en dejlig middag.
Lørdag har jeg en plan om at skulle sidde i min sofa fra kl. 9 - 12 med strikketøj og kaffe og bare lytte til "Mads og monopolet" der highlighter året og følger op. Lyder det bare som ren juleråhygge??

Hvad mon der skal strikkes? Mere julesok, nej den skal hvile på et taktisk godt tidspunkt, for det kan jo tage en run tid før den kommer frem igen. Kjole, burde, men den trækker ligesom ikke så meget for tiden. Men så er det jo godt at jeg lige har handlet et julestrikketøj.... Som slet ikke har noget med jul at gøre. Lækker lilla trøje i Naturgarn som jeg har strikket i tidligere. På p 8 så der er en rimelig sandsynlighed for at jeg når et pænt stykke inden vi siger goddag til 2013.

Og så er jeg begyndt at tænke på nytårsfortsætter, men har ikke noget konkret endnu. Nogle gode forslag ? Det bør jo være noget med at få lettet rumpen pg komme igang med noget motion, der er jo trods alt 21 km. der skal tilbagelægges den 4. maj og selv med min begrænsede erfaring ved jeg at det kræver træning.....





lørdag den 1. december 2012

Vinter kom an

Pulsvarmere og hue monteret, tjek.

Kommer den sne de talte om, kunne være hyggeligt sådan en lørdag den 1. December.

Sidder her i min sofa, og har gjort det siden kl. 6.40, der er HELT stille for resten af familien sover. Kigger rundt i stuen og ser på de nisser som allerede har fundet vej ned fra loftet, kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft pyntet op den 1. dec. men det føles godt. Har lige gennemgået min og Mads ønskeseddel, de er nu klar til at blive sendt til "julemanden".

Mangler faktisk kun et par pakker til adventskalenderen, men der er til imorgen, så det går.

Kjolen.... Er godt igang med bærestykke, men skal have ændret lidt på aflukning, for jeg vil ikke have den så udringet, samtidig skal jeg passe på ikke at få ærmerne til at sidde med sammensyningen helt omme på ryggen. Nå, Boris skal til julefrokost i eftermiddag og jeg må holde strikkecafe i privaten, og nøjes med at tænke på de skønne tøser der hygger hos Heksen....

God 1. december.