Nå, det er vidst tid til en lille opdatering...
Der er gået en hel del dage, og en messe i Fredericia. Strik er det ikke blevet meget af, faktisk har jeg haft en mindre strikkekrise - meget skidt, med det lager jeg holder mig for tiden. Kjolen er sparket til hjørne, skørtet er måske for vidt, bærestykket passer ikke pænt med ærmerne, som har en for lille kuppel, så den må lige have en pause.
Frisk møder jeg en lidt amputeret strikkeklub hos BC garn i Kolding og går på jagt mellem reolerne, der er meget at røre ved, og det ender med køb af Smilla flame i en lækker mørkelilla farve til en patentstrikket lang trøje med v-hals.
Videre til MESSEN i Fredericia, start med noget mad, da de fleste fejl sker på tom mave.
Og så må vi rundt, vi tager det gang op og gang ned, skulle jo nødigt misse noget. Man fristes og går videre, man fristes igen og går videre.... Der er langt rundt.
Faktisk har jeg et formål denne søndag, jeg skal finde en lang cardigan strikket på store pinde, så jeg kan komme ud af min krise. Men den helt rigtige er der bare ikke. Jeg har dog allieret mig med et Dropsblad, så jeg går på jagt. Søndag formiddag er dette dog mission impossible. Jeg er lige ved at kaste mig over en nisse som alternativ, fantastisk den kan have en "bag in box" i hovedet. Men jeg når den jo alligevel ikke inden jul, så det bliver en billig tur.
Nu er garnet fra Drops dog købt og det første ærme er færdigt, og det på trods af at jeg nu har ligget på sofaen og været syg i en hel uge. Jeg har intet orket. Det lykkedes mig endda at låne en ebog, som jeg ikke fandt energi til at læse i, men jeg har den 30 dage så nu må tiden vise om det bliver strikketøjet eller bogen der vinder.
Har lige sendt drengene på spejdertur, så der er ingen til at forstyrre de næste mange timer.
Denne blog er mest min egen strikkedagbog, men du er naturligvis velkommen til at læse med og give mig kommentarer til det jeg fortæller.
fredag den 11. november 2011
mandag den 3. oktober 2011
Strikke-klub
Nej, hvor jeg glæder mig. Snart er det onsdag og der er ryk-ind fra fyn kl. 19. Jeg skal inden da finde en lækker kage at bage. Jeg regner med at en del af stuen skal være udstilling for alle mine nyindkøbte projekter fra Fanø.
Det skrider godt fremad med kjolen, jeg er igang med at hæfte en forfærdeligt masse ender.... det bliver nu lidt spændende lige at få den sat sammen, forhåbentligt passer den. Bærestykket driller en smule, måske skulle jeg besøge Garnheksen og medbringe alle delene, altid god for lidt råd og vejledning - dejligt.
Det skrider godt fremad med kjolen, jeg er igang med at hæfte en forfærdeligt masse ender.... det bliver nu lidt spændende lige at få den sat sammen, forhåbentligt passer den. Bærestykket driller en smule, måske skulle jeg besøge Garnheksen og medbringe alle delene, altid god for lidt råd og vejledning - dejligt.
fredag den 30. september 2011
Kunne bruge mere tid
Puha, mit arbejde tager for meget af min fritid. Det går stille og roligt fremad med min kjole, med lidt held og snilde bliver den færdig i oktober. Ser frem til en dejlig efterårsferie med masser af tid. Når jeg lige får styr på det med billeder skal jeg nok vise de fremskridt der er.
søndag den 25. september 2011
Ny udfordring
Så blev jeg blogger, fagre nye verden.
Er netop hjemvendt fra strikkefestival på Fanø, med så mange nye projekter at der skal en blog til at holde styr på dem. Planen er at de snart er foreviget her på bloggen.
Er netop hjemvendt fra strikkefestival på Fanø, med så mange nye projekter at der skal en blog til at holde styr på dem. Planen er at de snart er foreviget her på bloggen.
Abonner på:
Opslag (Atom)