mandag den 30. september 2013

Savner

Det der strikketøj, som man bare ikke kan lade ligge... Og måske savner jeg også tiden til ikke at kunne lade det ligge og slippe af med den nagende samvittighed, når man ikke bare lader det ligge. Har de sidste kanelsnegle i ovnen, mums, Blomsterbergs opskrift og frisklavet the. Må i sofaen og hygge med strikketøj, men desværre ikke det man ikke kan lade ligge, men et som vil give en god fornemmelse at få færdigt, så man med god samvittighed kan finde det man ikke kan lade ligge.

søndag den 29. september 2013

Søndag.

Sidder her helt alene og nyder en kop kaffe og en rest ris a la mande, uhm. Det er ikke en klage at jeg er alene. Drengene er ude at lege og Boris padler afsted på Skjern å i en kano. De tog afsted fredag og må siges at have haft helt i gennem fantastisk vejr.
Vi herhjemme har haft en hyggelig weekend, med bytur, biftur og shopping ;0).

Der er bund i vasketøjskurven og det meste er allerede lagt på plads, så nu mangler jeg kun lidt indkøb og at gøre madplanen færdig så er vi klar til en ny uge.

Strik, nå ja lidt er det blevet til, jeg kæmper med den lilla uldsag. Ærmerne er strikket op til begyndelse på aflukning, skal lige se hvordan ryg og forstykke kommer til at se ud. Ryggen mangler kunden ene skulder, så nu skal jeg lige have designet forstykker ;0). Håber det lykkes ellers finder jeg på noget andet at bruge garnet til.

Var forresten også lige ude at lufte løbeskoene i morges, 3 km. I dejligt solskin, skønt.

Nå, kaffen bliver kold. God søndag.

tirsdag den 17. september 2013

Knap 100 dage til

Så den anden dag, at der var 100 dage til juleaften, så for en gangs skyld er jeg i god tid.... Der er gået fuldstændig jul i den. Julesok mangler en lap og et musehoved, men det skal hækles, så jeg må finde en ven... Juletræ mangler lige den sidste montering og en tur i vaskemaskinen, det er bunken af grønt strik. Sidst men ikke mindst er jeg i gang med nisse nummer 2, her mangler også lige et besøg af Monterings Magda og en tur på 60 grader.
Jeg har også fået gang i den lilla trøje igen, og efter at have lavet min egen opskrift, tror jeg på det, denne gang.

søndag den 1. september 2013

Det var den sommer

Så blev den 1. Sep. og ifølge kalenderen er sommeren 2013 nu slut. Den har været ikke mindre end fantastisk og dermed ikke særlig strikkevenlig og det er ikke blevet til megen pindemotion. Men nu går højsæsonen ind. I sidste uge blev den sidste trekant til min kæmpegran færdig, mengler lige montering og filtning. Her til aften er julesokken fundet frem, så der er gang i UFO'erne. 
 
Det har været en skøn weekend, ikke med så megen afslapning, men en masse gode stunder. Lørdag til strik med skønne tøser jeg har læret at kende hos Heksen og i dag endnu en 40-års fødselsdag i vennekredsen. Knap så hyggeligt at jeg har tilraget mig en kæmpe forkølelse og det har jeg bare ikke tid til, for på søndag skal jeg tilbagelægge 103 km på cykel omkring Århus. Så nu er det ind under dynen og håbe på mirakler.

fredag den 30. august 2013

Fredagshygge

Her sidder vi og hygger
 Drengene med hver sin PC og sofabordet fyldt med garn. Far er på arbejde.
Jeg skal udvælge mig et strikketøj som skal med på tur i morgen, hvor eg skal mødes med nogle skønne strikketøser, som jeg strikker med hos Heksen.

Der er bare lige et lille problem, jeg kan simpelthen ikke beslutte mig....

lørdag den 24. august 2013

Gang i pindene - igen.

Emils fødselsdag er idag blevet fejret for familien og hans egen vurdering var top dollar gaver. Nu er jeg sunket ned i sofaen
Har fundet en lille UFO, kæmpegran, og ud af de seks trekanter der skal til var de fem strikket, så mon ikke jeg når det inden jul.....
Ellers er det så som så men projekterne, det hemmelige projekt, er endnu ikke færdigt, så i bliver holdt på pinebænken lidt endnu.

lørdag den 3. august 2013

Så synger den på sidste vers

Åh, tre skønne ugers ferie er ved at være slut. Det har været total afslapning, skønt. Vi startede med to dejlige uger på Mallorca, Alcudia med hele familien, og det var fantastisk. Sol og pool og ud at se noget af den dejlige ø. Vel hjemme igen med en uges ferie, som bare at blevet brugt på at slappe af med diverse små hyggelige projekter. Jeg har fået lavet mit "rum" i vores indkørsel som jeg havde lovet mig selv når campingvognen var væk. Øv, regnede lige med jeg kunne smide et på her, men desværre og det er kul sort udenfor, så jeg kan ikke tage et nu.
Så går eg og venter på mit nye køretøj, der er simpelthen indkøbt en erstatning for Polobien, der ar skrantet den sidste tid. Så i næste uge byttes den med en nydelig hvid Skoda Fabia og jeg glæder mig som et lille barn. Der er dog ue den hage, at jeg skal have trænet nogle km på cyklen, for den 8. sep. triller jeg sammen ed s igerindn ud på 103 km. i det østjyske. I lettere solstik blev vi enige om at deltage i dette års Tour de femme. En noget større udfrdring end vores barfodsløbeture om morgenen på Alcudia stranden, en det var SÅ fedt og hyggeligt.
Til min store glæde har jeg i denne uge kunnet holde løbeturene vedlige, så nu SKAL jeg holde fast, har nu holdt ud hver 2. dag i 3 uger.
Og alt dette kurhalløj og løb har giver pote, var i dag på udsalg og fandt pæne bukser og en nederdel, og smuttede lige i str. 38 - FEDT.
Havde jo ellers indkøbt nyt projekt til Mallorca, men det blev ikke noget særligt, var alt for varmt også om aftenen. På pindene er der et hemmeligt projekt, skal nok afsløre den senere....