Denne blog er mest min egen strikkedagbog, men du er naturligvis velkommen til at læse med og give mig kommentarer til det jeg fortæller.
søndag den 23. marts 2014
søndag den 23. februar 2014
Nøglerne bliver langsomt mindre
Det går meget stille og roligt fremad, det er sjovt, man skal lige have den næste farve på så man ser det næste skifte. Ikke alle farver er dog lige "heldige" sammen, men mon ikke det forsvinder lidt i det store billede i det færdige arbejde?? Håber jeg på.
mandag den 17. februar 2014
Så gik jeg kold
i Vandring. Kom lidt videre på forstykke og fik første ærme færdigt. Så skulle der ske noget nyt, så frem rev jeg Christel sjalet og begyndte at trævle op, der vat jo en grund til at det var sparket til hjørne. Men op med det og så på den igen. Havde lidt udfordringer med hvilken form for udtagning jeg skulle vælge, men heldigvis er der en hjælpsom gruppe på FB, Sjaler og tørklæder.
Så nu er det bare derudaf, det er samlet på rundpind og der skal bare strikkes ret og tages ud. At jeg har strikket på forstykket til Vandring gør, at det går noget nemmere at styre de to tråde. Det er lige før det kan gå hen og blive fjernsynsstrik.
Så nu er det bare derudaf, det er samlet på rundpind og der skal bare strikkes ret og tages ud. At jeg har strikket på forstykket til Vandring gør, at det går noget nemmere at styre de to tråde. Det er lige før det kan gå hen og blive fjernsynsstrik.Deltog i går søndag i Farmorfabrikkens sjove søndags leg på Instagram, hop ind og kig på de mange kreative projekter på #suckerforsøndag.
fredag den 7. februar 2014
Vinterferie
Så blev det endelig fredag og jeg kan se frem til en uges ferie. Oprindeligt var planen sommerhus, men da Boris stadig er sygemeldt og ikke kan køres så langt, bliver det en uge på hjemmeadressen med hygge i stedet for.
12 MOK for januar gik ganske fint, den lilla trøje blev færdig og er allerede anvendt flere gange. Også min hue blev helt klar til brug.
I februar skal Vandring under kærlig behandling, det går dog knap så hurtigt, faktisk har den ikke rigtigt været oppe af kurven endnu i denne måned. Jeg kan simpelthen ikke tage mig sammen. Håber dog at en vinterferie kan ændre det. Men som altid er mit hoved fyldt med planer, burde måske bare tømme det og gøre som jeg har lyst til....
Men et er sikkert, ferien skal nydes i fulde drag.
onsdag den 22. januar 2014
Så blev det hele luftet
Søndag blev dagen, hvor skabe og poser blev tømt - for garn og igangværende projekter, og der var mangt og mange, men det vidste jeg jo godt, men at det fyldte så meget kom lidt bag på. Så forstår jeg jo bedre at jeg mangler plads i skabene.... synes lige jeg vil dele både projekter og garn med jer.
fredag den 10. januar 2014
Knapper
Øv, heldet var ikke med mig i dag. Troede virkelig det skulle være muligt at finde knapper til den lilla trøje, men nej. Så nu må jeg udvide min søgning....
Heldigvis har jeg andet håndarbejde at kaste mig over end isyning af knapper.
tirsdag den 7. januar 2014
Strikkeudfordring 2014
Listen med projekter, der er igang bliver længere og længere, men nu skal det gå den anden vej. På bloggen "hvadbiertaenker", har jeg taget udfordringen op med 12 projekter på 12 måneder, dog med det tvist, at jeg vil færdiggøre 12 projekter på 12 måneder, om jeg når det vil året vise. Projektet for januar er den lilla trøje og det går meget godt so far. Trøjen er strikket og monteret og fylder lige nu godt op i vasketøjskurven, det eneste jeg mangler er knapperne. Om alt klapper bør de være i hus på fredag og herefter skal jeg bare lige brug 5 min. pr. knap og så er den klar.
De efterfølgende projekter er endnu ikke fastlagt, det regner jeg med de bliver i løbet af weekenden, jeg hsr nemlig besluttet at ALT skal ud af skabet og herefter laves listen. Det skal være blandede små og store projekter, så det giver lidt luft.
Hervtil aften er det blevet til et par pinde på et sort halsrør i Lace garn, ikke spændende, men hjernen kan parkeres helt inde i sofahjørnet og det slags behov var der i dag.
Nu har vi klaret 2 hverdage med far liggende syg hjemme, en dag ad gangen og overliggeren tilpas lavt, så går det. Men brugt bliver man, det gør det heller ikke bedre at vi lige hat haft 14 dage i total snegletempo.
fredag den 3. januar 2014
Når enden er god.
Så starter første step af monteringen, hæfte ender og sy sammen, så jeg kan få overblik til at samle op til krave.
onsdag den 1. januar 2014
Godt nytår og velkommen til 2014.
Så har vi sagt pænt farvel til 2013 og velkommen til et helt blankt år, men drømme og ønsker. Hjar endnu ikke helt styr på fortsætterne, men de kommer en af dagene.
Da Boris har ligget i stuen siden den 18. December, med det vi nu ved er en diskusprolaps, blev det en meget stille og rolig nytårsaften på hjemmeadressen.
Idag har vi det godt, men det meste at aktiviteterne foregår i stuen, jeg har fundet den lilla trøje frem og nu skal den være færdig. Status lige nu er ærmer, ryg og et forstykke er færdigt og det sidste forstykke begynder at tage form, se blot her
søndag den 29. december 2013
Vandring
Så er jeg i gang med mønster. Det krævede lidt tilløb, da den ike strikkes rundt og der er mønster på alke pinde, men tak til Drops, som har en fin video på deres hjemmeside. Efter et par genudsendelser lod det sig gøre i praksis. Det er tidskrævende og lidt svært på vrangpinden, da man ikke så nemt kan følge med i hvor man er på mønsteret.
Boris har lavet denne fine holder, så jeg i det mindste kan følge med i rækkerne.
onsdag den 25. december 2013
Glædelig bagjul
Juleaften er nogle timer væk, hele familien hygger sig med hver sin gave, men dog i hinandens selskab. Emil ligger på fars køkkenseng og ser tegnefilm, men Mads bygger Lego ved siden af. Far Boris ligger i stuen på sin madras, som han har gjort de sidste 5 dage, plaget af smerter i ryg og ben. Dog høres af og til et latterudbrud, han fik biografien om Steve Jobs i morgengave den 24. Jeg har læst de første sider i Blogbogen af Julia Lahme, men den skal nydes, så kun lidt af gangen og hvem ved, måske fører det til ændringer herinde.
Synes dog lige I skal se det jeg nåede at få færdig inden jul
Synes dog lige I skal se det jeg nåede at få færdig inden jul
søndag den 24. november 2013
lørdag den 23. november 2013
Lørdag i november
Så er det allerede snart december, snart skal hele hytten være omdannet til hjem for diverse nisser og andet julepynt.
Vi har taget hul på det hele ved at nyde hjemmelavede æbleskiver til eftermiddagskaffen, mums godt det er en hel skål fuld som blot kan varmes når lysten melder sig ;0).
Det har været total slaske lørdag, ikke en bønne er der blevet lavet, ikke en gang strikketøjet er blevet motioneret. Har forøvrigt påbegyndt endnu et miniprojekt, en skøn hue i alpakka, med snoninger. Den er sort, og desværre er der ikke meget at tage billeder af endnu. Jeg venter stadig på garn til den fedeste cardigan, så det ender med at blive et juleferie projekt. Måske når jeg så også at få lidt andet gjort færdigt, det ville være fantastisk.
lørdag den 2. november 2013
Så blev det november.
Endnu en måned er gået, så nu er det på tide at der sker lidt nyt på bloggen. Det er lørdag morgen tidligt og meget mørkt, det rusker og regner og familien sover. Oktober blev en hektisk måned med en del rejsedage, men også en uges ferie, hvor der blev slappet max af. Strikketøj blev det igen ikke så meget til, men lidt nye indkøb ;0).
Boris og jeg var på kærestetur og jeg fandt en dejlig garn butik i Flensburg, hvor jeg købte det lækreste Alpaca til to tørklæder, et i sort og et i en mørkegrønmeleret. Jeg kom i gang med det sorte, men havde troet at det ville være lettere og gå hurtigt, desværre ikke.
Så blev der fundet nogle igangværende projekter frem, så lige nu strikker jeg på sommerbluse, poncho fra Falkenberg, lilla vams i naturuld og sort tørklæde. Tænk hvis man var den type der kun er til et strikketøj ad gangen.... Har ikke engang lyst til at forsøge, da det er dømt til at mislykkes.
Men, idag skal jeg i strikkecafe hos Heksen og jeg har bestilt garn til den fedeste cardigan, har først billeder senere, så skal de nok komme på. Faktisk overvejer jeg med denne at være lidt monogam, for det skal jo bruges i denne vinter som så småt er trukket ind over landet.
Hvis jeg smider Ipad nu,kan jeg måske nå at komme et stykke på lila vams inden huset vågner. God lørdag.
mandag den 30. september 2013
Savner
Det der strikketøj, som man bare ikke kan lade ligge... Og måske savner jeg også tiden til ikke at kunne lade det ligge og slippe af med den nagende samvittighed, når man ikke bare lader det ligge. Har de sidste kanelsnegle i ovnen, mums, Blomsterbergs opskrift og frisklavet the. Må i sofaen og hygge med strikketøj, men desværre ikke det man ikke kan lade ligge, men et som vil give en god fornemmelse at få færdigt, så man med god samvittighed kan finde det man ikke kan lade ligge.
søndag den 29. september 2013
Søndag.
Sidder her helt alene og nyder en kop kaffe og en rest ris a la mande, uhm. Det er ikke en klage at jeg er alene. Drengene er ude at lege og Boris padler afsted på Skjern å i en kano. De tog afsted fredag og må siges at have haft helt i gennem fantastisk vejr.
Vi herhjemme har haft en hyggelig weekend, med bytur, biftur og shopping ;0).
Der er bund i vasketøjskurven og det meste er allerede lagt på plads, så nu mangler jeg kun lidt indkøb og at gøre madplanen færdig så er vi klar til en ny uge.
Strik, nå ja lidt er det blevet til, jeg kæmper med den lilla uldsag. Ærmerne er strikket op til begyndelse på aflukning, skal lige se hvordan ryg og forstykke kommer til at se ud. Ryggen mangler kunden ene skulder, så nu skal jeg lige have designet forstykker ;0). Håber det lykkes ellers finder jeg på noget andet at bruge garnet til.
Var forresten også lige ude at lufte løbeskoene i morges, 3 km. I dejligt solskin, skønt.
Nå, kaffen bliver kold. God søndag.
tirsdag den 17. september 2013
Knap 100 dage til
Så den anden dag, at der var 100 dage til juleaften, så for en gangs skyld er jeg i god tid.... Der er gået fuldstændig jul i den. Julesok mangler en lap og et musehoved, men det skal hækles, så jeg må finde en ven... Juletræ mangler lige den sidste montering og en tur i vaskemaskinen, det er bunken af grønt strik. Sidst men ikke mindst er jeg i gang med nisse nummer 2, her mangler også lige et besøg af Monterings Magda og en tur på 60 grader.
søndag den 1. september 2013
Det var den sommer
Så blev den 1. Sep. og ifølge kalenderen er sommeren 2013 nu slut. Den har været ikke mindre end fantastisk og dermed ikke særlig strikkevenlig og det er ikke blevet til megen pindemotion. Men nu går højsæsonen ind. I sidste uge blev den sidste trekant til min kæmpegran færdig, mengler lige montering og filtning. Her til aften er julesokken fundet frem, så der er gang i UFO'erne.
Det har været en skøn weekend, ikke med så megen afslapning, men en masse gode stunder. Lørdag til strik med skønne tøser jeg har læret at kende hos Heksen og i dag endnu en 40-års fødselsdag i vennekredsen. Knap så hyggeligt at jeg har tilraget mig en kæmpe forkølelse og det har jeg bare ikke tid til, for på søndag skal jeg tilbagelægge 103 km på cykel omkring Århus. Så nu er det ind under dynen og håbe på mirakler.
fredag den 30. august 2013
lørdag den 24. august 2013
Gang i pindene - igen.
Emils fødselsdag er idag blevet fejret for familien og hans egen vurdering var top dollar gaver. Nu er jeg sunket ned i sofaen
Har fundet en lille UFO, kæmpegran, og ud af de seks trekanter der skal til var de fem strikket, så mon ikke jeg når det inden jul.....
Ellers er det så som så men projekterne, det hemmelige projekt, er endnu ikke færdigt, så i bliver holdt på pinebænken lidt endnu.
Abonner på:
Opslag (Atom)

















